Hvad er Taurin?
Taurin er en aminosyre, der kan findes som kosttilskud i mange energidrikke og er en vigtig proteinrig byggesten i kroppen. Kød, fisk og andre proteinrige fødevarer har et højt indhold af aminosyren. Flere sports- og energidrikke samt pre-workout indeholder ligeledes store mængder af Taurin.
Det er et helt naturligt stof som kroppen selv producerer (ligesom glutamin), og som vi indtager dagligt igennem vores kost. Navnet stammer i øvrigt fra det latinske Taurus, da stoffet første gang blev opdaget i oksens galde.
Klik på et link, for at springe til afsnit om Taurin:
Hvordan virker det?
Taurin er aminosyre, som er en nødvendig og vigtig byggesten i kroppen. Det er med til at opretholde vigtige funktioner i vores krop, og skaber sund balance imellem vores vitale organer. Det har b.la. en stor betydning for leverfunktionen, hjertemuskulaturen og blodsystemet. Vi mennesker danner selv aminosyren naturligt i kroppen, men for nogle mennesker er kroppens produktion af taurin ikke hel på samme niveau som andres, og kan derfor supplere med aminosyren i form af kosttilskud.
Virker det på mig?
Først og fremmest er det er altid en god idé at snakke med din læge, før du starter med at tage nogen former for kosttilskud. Som med mange andre kosttilskud varierer effekten fra individ til individ, og folk reagerer derfor forskelligt på indtagelsen af aminosyren. Nogle får stor gavn af det, mens andre slet ikke opnår de ønskede resultater.
Oplever du begrænset eller slet ingen effekt, kan det skyldes, at din kost er meget proteinrig. Hvis du spiser mange proteinholdige fødevarer med et højt indhold af taurin, f.eks. kød eller fisk, er der en risiko for, at dine muskler allerede modtager tilstrækkeligt, og at du derfor ikke kan optage mere. Veganer eller vegetarer har derfor betydelig større chance for større effekt ved indtagelse af kosttilskuddet.
Myprotein Taurin
Hvordan hjælper det min træning?
I forbindelse med træning kan Taurin have en præstationsfremmende effekt. Det kan desuden være med til at forbedre og øge både ens mentale og fysiske præstation og udholdenhed. Taurin kan b.la. være med til at (Se kilder i bunden):
- Forbedre din lever- og hjertefunktion
Taurin kan være med til at sikre optimal hjertefunktion og forebygge leverskader
- Forbedre din mentale ydeevne og kognitive præstation
Det kan stimulerer cellerne i hjernen og forbedrer især koncentrationsevnen
- Bidrage til et sundt nerve- og hjertesystem
Taurin er med til at opretholde kroppens naturlige systemer og balancer
- Øge fedtforbrænding og større udskillelse af affaldsstoffer og galde fra leveren
Flere studier peger på, at det kan øge forbrændingen af fedt, og udrense kroppen for affalds- og skadelige stoffer
- Regulere immunforsvarets sundhed og antioxidantfunktion
Taurin kan bidrage positivt til immunforsvaret, og det høje indhold af antioxidanter forebygger ligeledes en række sygdomme
- Øge udholdenhed samt muskelmasse og – styrke
Det høje indhold af protein øger din muskelmasse, og er medvirkende til forøget fysiologisk styrke
- Forbedre kroppens egen restitution
Taurin har også en restituerende virkning og er med til at fremskynde musklernes genopbygning og fornyede styrke
Forskning peger på, at Taurin har en præstationsforstærkende effekt. Forsøg med dyr har vist, at musklerne kan arbejde hårdere og længere ved regelmæssig indtagelse af aminosyren. Musklernes styrke og evne til at trække sig sammen forbedres ligeledes markant. Denne forskning peger også på, at Taurin reducerer træthed og risikoen for skader i forbindelse med træning. Hård fysisk træning stresser og belaster i høj grad kroppen, og stress i kroppen kan medføre et øget behov. På den måde kan Taurin som kosttilskud, være med til at reducere kroppens stresstilstand i forbindelse med intens træning og forbedre både udholdenhed og styrke, når du træner. Forsøg med eliteatleter har ligeledes vist en øget præstationsevne ved tilskud af Taurin, da muskelnedbrydning formindskes.
Stimulerer også hjernen, hjertet og nervesystemet
Studier har vist, at Taurin stimulerer både hjernen, hjertet og nervesystemet. Når aminosyren bliver indtaget i kombination med koffein fra f.eks. sportsdrikke, bidrager det til stimulationen af hjernens og nervesystemets funktion og ligeledes til forbedret kognitive præstationer. Derfor er Taurin blevet en almindelig ingrediens i diverse energidrikke, men fås også som pulver. Det fremmer desuden også stabiliseringen af celler, antioxidering, regulering af væskebalance og stimulering af diverse energiprocesser.
Kort sagt er Taurin involveret i mange af kroppens fysiologiske processer i forbindelse med både vores energiforbrug, immunforsvar, muskelfunktion og kognitive udholdenhed. Meget forskning peger på stoffest store fordele og effekt ved træning. Aminosyren spiller også en væsentlig rolle i dine muskler og kan dermed hjælpe med forskellige dele af din træning. Dette omfatter nedsat træthed ved hård træning, øget fedtforbrænding, reduceret chance for muskelskader og ikke mindst øget muskelmasse.
Hvilke sundhedsfremmende effekter har Taurin?
Taurin er en helt fundamentalt aminosyre for at vores krop kan fungere optimal. Kroppen producerer oftest selv sit daglige behov, men personer med hjerte- eller nyreproblemer, kan have positive bivirkninger ved at supplere med Taurin. Aminosyren kan reducere risikoen for en række alvorlige sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Derudover har forskning desuden påvist, at indtag af kosttilskuddet, kan reducere ens kolesteroltal, forhindre overvægt og sænke blodtrykket betydeligt.
Taurin har vist sig at have flere sundhedsmæssige og medicinske fordele, som f.eks. en lavere risiko for sygdomme og forbedret ydelse ved træning.
Hvordan doserer jeg og hvor ofte skal jeg indtage Taurin?
Den mest almindelige dosering er 500-2000 mg dagligt og bør altid indtages med rigelige mængder vand. Du bør altid kontakte egen læge, hvis du lider af en sygdom eller indtager medicin, og ønsker at anvende Taurin som kosttilskud. Også hvis du ønsker at øge den daglige mængde, bør du altid konsultere din egen læge først.
Hvornår skal jeg så indtage Taurin?
For at opnå den bedst og størst mulige effekt bør det indtages umiddelbart efter træning, og kan f.eks. indtages opblandet i en proteinshake.
Hvilke bivirkninger er der?
Indtagelse af Taurin er meget sikker, og har ingen kendte bivirkninger, når det vel at mærke tages i den rette dosis. Dog er der flere atleter i Europa, som har indtaget aminosyren blandet op med koffein via deres energidrikke og som efterfølgende har mistet livet. Selv om disse dødsfald ikke direkte kan kobles til indtagelsen af Taurin har dette alligevel ført til begrænset eller decideret forbud mod salg af stoffet i nogle europæiske lande. Årsagen til dødsfaldene er endnu ikke endegyldigt fastlagt, men kan også skyldes indtagelse af høje doser koffein eller indtagelse af andre stoffer.
Bør jeg tage Taurin med andre kosttilskud?
Taurin optages bedst sammen med kulhydrater og proteiner og bør derfor indtages i en opblanding sammen med proteinpulver. Du kan indtage det sammen med energidrikke og shakes. Vi vil dog ikke anbefale energidrikke, da der oftest er så mange andre dårlige ting i, at det faktisk har en negativ effekt på din krop. Det er derfor helt oplagt at blande det i din proteinshakes og indtage den lige efter en hård omgang træning. Har du også brug for proteinpulver til din proteinshake, kan du finde vores proteinpulver guide her
Vores favorit
Vi har kigget nettet igennem, for at finde det bedste sted at købe kosttilskuddet taurin. Hvis du generelt bare gerne vil have flere aminosyrer, er det oplagt at købe kosttilskuddet BCAA, som vi har lavet en stor guide til. Hvis du vil købe det rent, er vores favorit helt klart Myprotein, da du kan købe det i forskellige størrelser helt op til 1 kg her. Vi har kun haft gode erfaringer, når vi har handlet hos Myprotein, hvilket også er en af grundene til vi anbefaler at købe derfra - de har styr på deres kosttilskud. Taurin bliver ofte brugt i pre-workout test, så hop ind og læs den her, hvis du skal have ekstra energi til din næste træning.
HUSK!
Der er en række vigtige ting, du skal være ekstra opmærksom på, før du anvender Taurin som kosttilskud. Er du i tvivl bør du altid tale med din læge først:
- Taurin og andet kosttilskud er beregnet til personer over 18 år, der som udgangspunkt ikke er sygdomsramte eller lider af psykiske sygdomme
- Hvis du lider af en sygdom eller er under medicinsk behandling e.l., bør du altid kontakte egen læge, før brugen af kosttilskud
- Kosttilskuddet må IKKE anvendes sammen med antidepressiv medicin
- Har du en bipolar lidelse må du IKKE anvende Taurin, da dette kan forværre lidelsen markant eller forårsage alvorlige bivirkninger
- Kosttilskud bør aldrig erstatte en sund livsstil med varieret kost og regelmæssig motion
- Kosttilskud bør ALDRIG indtages i større mængder end den anbefalede daglige dosis uden accept fra egen læge
- Kosttilskuddet bør altid opbevares utilgængeligt for børn!
Kilder:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2851980
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/3184212
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23392882
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10333902
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22254206
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12436205
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22855206
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15042451
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3501277/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2586397/
Tak for informationen, jeg er en uvidende 13 årig dreng der har drukket måske lidt for mange energi drikke men er stoppet nu. Så jeg skulle lige finde ud af hvad der egentligt er i dem. Det giver i værtfald et godt overblik hvad Taurin er 😀
Hej Andreas.
Jeg er glad for at høre du kunne bruge informationen. Ja energidrikke er langt fra det bedste for helbredet.
Vh
Christian Dahl
Hej Christian
Tak for information om taurin. Du skriver, at man ikke må tage kosttilskuddet sammen med antidepressiv medicin.
Er dette noget, du har læst et sted i de mange links/henvisninger, der er efter artiklen?
Jeg kan ikke umiddelbart finde noget omtale af det.
Vh Henrik