Hvilke bivirkninger har proteinpulver, spørger du?
Proteinpulver bivirkninger er næsten et forkert udtryk at bruge, da bivirkningerne fra proteinpulver ikke forekommer ret ofte, og da de ikke er farlige.
For at få en god forståelse af hvorfor der ikke er bivirkninger, så skal man starte med at vide hvad proteinpulver rent faktisk er. Først ser vi på hvad proteinpulver er, og længere nede har vi lavet en liste med proteinpulvers bivirkninger.
Har du læst vores komplette guide og test af proteinpulver?
Hvad er proteinpulver egentlig?
Lad os starte med at slå fast, at der findes mange forskellige slags proteinpulvere(valle, kasein, æg, ris, soja, ærte, hamp osv.), og vi i hele denne artikel skriver om valleproteinpulver og kasein-proteinpulver. Valleproteinpulver er nemlig det billigste, bedste(i mange tilfælde) og det klart mest benyttede proteintilskud. Næsten alle snakker nemlig om valleprotein, når de siger “proteinpulver”.
Hvad er (valle)proteinpulver?
Valleproteinpulver er protein som er udvundet fra komælk. Almindelig mælk desuden består af ca. 20% valleprotein og 80% kaseinprotein.
Proteinen udvindes ved først at fjerne kaseinproteinen og fedt fra mælken. Herefter bliver mælken kørt igennem nogle fine filtre, som fjerne størstedelen af mælkesukkeret og lidt fedt.
Til sidst når kaseinproteinen, sukkeret og fedtet er fjernet fra mælken, bliver det tørret. Når alt vandet er fordampet – så har man proteinpulver som man kender det.
Derfor er proteinpulver bare mælkeproteiner, hvor sukker og fedt og kaseinprotein er blevet fjernet!
Oversigt over proteinpulver bivirkninger
Der er mange myter, men få bivirkninger ved valle-proteinpulver
Har mælk bivirkninger? Nu hvor vi har helt styr på at proteinpulver bare er koncentreret mælkeprotein, så kan vi jo næsten regne ud at proteinpulvers bivirkninger må være meget begrænsede. Dette er også tilfældet, og der er aldrig dokumenteret alvorlige bivirkninger ved almindelig brug af valleprotein i god kvalitet.
Her får du alligevel en liste med proteinpulver bivirkninger:
- Dårlig mave
Nogle personer oplever at få dårlig mave og luft i maven af proteinpulver. Denne bivirkning forekommer oftest, hvis der indtages en større mængde proteinpulver.
- Uren hud
Igen, er det nogle personer som oplever at få en mere uren hud ved brug af proteinpulver. Hvis man oplever dette, vil bivirkningen forsvinde igen umiddelbart efter at man stopper med at indtage proteinpulver.
- Det var de 2 rigtige bivirkninger ved proteinpulver
Vi har ikke oplevet, hørt om eller set undersøgelser af andre bivirkninger ved proteinpulver. Dog har vi en del mere at fortælle, et par gode råd og advarsler til dig herunder!
Undgå bivirkninger ved korrekt dosering/brug af proteinpulver
Ville du drikke 2 liter mælk på én dag? Hvis ikke, så skal du nok heller ikke drikke 2-3 proteinshakes hver eneste dag. Proteinpulver er et kosttilskud, og det skal også kun bruges som et tilskud til kosten. Det er altså meget passende at drikke én shake om dagen, eller i nogle tilfælde op til to. Vidste du at vi også har skrevet nogle kæmpe guides til kosttilskud, bl.a. til proteinpulver og de populære kosttilskud som kreatin og pre-workout.
Laktose intolerants og mælkeallergi (andre “bivirkninger”)
- Er du laktose intolerant? (kan ikke tåle mælkesukker)
Hvis du har en høj grad af laktoseintolerance, så skal du ikke indtage almindeligt valleproteinpulver, eller produkter hvor valleprotein indgår. Hvis du vil bruge proteinpulver som kosttilskud, skal du gøre brug af et af de mange andre produkter, der ikke indeholder lige så meget laktose. Dette kunne være ekstra fint filtreret valleprotein(isolat), men endnu bedre ville andre slags proteinpulver være. Risprotein, sojaprotein eller æggeproteinpulver ville alle være gode alternativer.
Da det er sukkeret i mælken mange ikke kan tåle, og da valleprotein af god kvalitet indeholder meget lidt sukker, kan de fleste godt indtage weight gainer eller proteinpulver uden at opleve nogen bivirkninger. Hvis du vil læse mere om laktose, så se Arla’s artikel her.
- Har du mælkeallergi?
Meget få mennesker har mælkeallergi, og derfor er der næsten ingen der oplever bivirkninger ved proteinpulver pga. mælkeallergi. Bemærk, at Mælkeallergi er IKKE det samme som laktoseintolerance.
I stedet for at have svært ved at nedbryde sukkeret i mælken, har mælkeallergikere et antistof mod mælkens proteiner i deres krop. Det er derfor proteinerne i mælken, som du ikke kan tåle hvis du har mælkeallergi. Hvis du skulle være så uheldig at have mælkeallergi, skal du holde dig langt væk fra valle- og kasein proteinpulver.
Som gode alternativer, kan du eksempelvis bruge Soja- eller ægge-proteinpulver. Hvis du vil have langsomt optageligt proteinpulver, kan Hamp protein erstatte kasein proteinen. Alle disse alternativer er dog lidt dyrere end almindeligt proteinpulver, som er udvundet fra mælk.
Myter om proteinpulvers bivirkninger
Nu har vi gennemgået de rigtige proteinpulver bivirkninger. Dog findes der mange myter om proteinpulvers bivirkninger, som ikke er dokumenteret på trods af utallige forsøg.
Bliver man tyk af proteinpulver?
Nej! Man bliver tyk af at have et for højt kalorieoverskud. Hvis du spiser mere end din krop forbrænder i løbet af dagen, så tager du på i vægt. Hvis du styrketræner og har et lille kalorieoverskud, så vil denne energi ikke blive lagret som fedt, men derimod som muskler. Dette kaldes desuden bulking.
Kan nyrerne tåle proteinpulver?
Sunde og raske nyrer kan godt tåle et højt proteinindtag, og dermed også proteinpulver. Nogle undersøgelse har faktisk vist de modsatte, at proteinerne har haft en positiv indvirkning på nyrerne.
Det sande i denne myte er, at folk med nyresygdomme bliver bedt om at holde deres proteinindtag nede, fordi deres syge nyre ikke fungerer godt nok til at arbejde med meget protein – men sådan er det ikke for alle raske mennesker.
Tager hjertet skade?
Et meget højt proteinindtag har i nogle undersøgelse vist sig at give større risici for hjerteproblemer. Dog har efterfølgende forsøg også vist, at et højt proteinindtag fra fx fjerkræ, fisk, vegetabilske kilder og mælkeprodukter ligefrem minimerer risikoen for hjerteproblemer. Derfor er det ikke proteinindtaget i sig selv, som er skadeligt. Det er nærmere en blanding af meget store mængder rødt kød, for meget salt og for meget fedt som har givet den øgede risiko for hjertesygdomme – ikke proteinpulver eller kød i sig selv!
“Proteinpulver hjælper ikke!”
Jo det gør! Det kommer meget an på hvordan man definerer “at hjælpe”. Proteinpulver er ikke magi, og derfor vil man ikke opleve bedre resultater med proteinpulver end hvis man spiste en helt masse godt kød. Problematikken i kød, er bl.a. at det er dyrt, man har ikke tid til konstant at lave mad, det kan være besværligt at spise på farten. I stedet for at bruge meget af sin tid og energi på at lave mad og planlægge måltider i løbet af dagen, kan man med fordel supplere med en proteinshake og opnå sit proteinbehov alligevel. Vi har hos Suplab faktisk skrevet om en undersøgelse, hvor det er dokumenteret at (kasein) proteinpulver om aftenen gav større muskelvækst om mere styrke.
Køb proteinpulver fra Danmark
Det er en god idé at købe sit proteinpulver fra Danmark, eller i det mindste fra de store og anerkendte producenter! Dette skyldes, at der i flere udenlandske proteinpulvere tidligere er blevet fundet doping.
Hvorfor der er fundet doping i proteinpulverne er ikke sikkert, men faktum er at den danske fødevarekontrol er meget bedre og har flere krav til produkter, end fødevarekontrollen i udlandet.
Det er nemlig kun forurenet proteinpulver der giver bivirkninger. Og de danske producenters proteinpulver er ikke forurenede! Mærker som fx Bodylab, BulkPowders, Linuspro, Myprotein eller Nutramino er alle af høj kvalitet – og man kan med ro i sindet bruge deres proteinpulvere, da de har et godt omdømme og gennem længere tid har leveret varen.
Find det bedste proteinpulver til dit behov
Vi har her hos Suplab.dk testet og undersøgt flere af de mest solgte proteinpulvere, for at finde ud af hvilke produkter der er bedst på markedet. Se de 5 bedste proteinpulvere i forhold til kvalitet, pris & smag ved at følge linket.
Det var Suplab’s guide til proteinpulver bivirkninger
Denne omfattende guide til bivirkningerne ved valleproteinpulver er skrevet for at gøre dig klogere – ikke som direkte rådgivning. Kontakt din læge hvis du oplever symptomer eller har brug for rådgivning omkring proteinpulvers bivirkninger.
Har du spørgsmål eller hørt flere rygter om proteinpulver bivirkninger? Så skriv det i kommentarfeltet herunder, så svarer jeg efter bedste evne.
min mand er startet med bodylab og fik dåelig mave skal han nøjes med 1 glas i går 2 det er fordi han mangler protein og har ikke lyst tol mad mvh vivi due