Anmeldelse af Bulkpowders Omega 3
Indhold
Fiskeolien har et super fint indhold af EPA og DHA, men ikke meget når pillerne indeholder 1000 mg fiskeolie. Der er også tilsat en smule E-vitamin.
Pris
Du betaler samlet 10,64 kr. pr. gram EPA og DHA, hvilket faktisk er meget lidt. Hver portion koster 1,53 kr.
Olien har ingen certificeringer, hvilket tæller kraftigt ned i vurderingen.
Brugeranmeldelser
På Bulkpowders egen hjemmeside, har denne olie scoret 4,7 stjerner gennem 14 danske anmeldelser. Vores brugere er dog ikke helt tilfredse.
Jeg har haft købt denne fra bulkpowders hjemmeside. Fra deres interne anmeldelser får den næsten 5 stjerner af kunderne.
Jeg blev dog stærkt skuffet da pillerne smagte så slemt at man fik kvalme når man slog en bøvs efter 5 minutter. Jeg kunne kun tage 1 styk, for ikke at få en alt for dårlig oplevelse. Min kæreste gad heller ikke spise dem.
Dog fandt jeg ud af, det er bedst at sluge en lige inden man ligger sig i seng, så kan man være heldig man når at falde i søvn først. Lad være at tage dem inden arbejde.
Jeg skrev en subjektiv anmeldelse på at jeg synes smagen var dårlig osv, men den blev aldrig publiceret. De sortere simpelthen de dårlige anmeldelser fra på deres egen hjemmeside. Så er det også nemt at have 5 stjerner fra kundeanmeldelserne…
Kan ikke anbefale dem. Jeg har prøvet mange andre fiskepiller og olier, men de her var de værste jeg pt har smagt.
Jeg kan fx bedre anbefale de helt billige i super brugsen / fatka fra lekaform.